
Professionelle fra både DR og den danske film- og tv-branche vil undervise og vejlede dig i en bred vifte af emner med fokus på, hvordan du udvikler en serieidé, fortæller episodisk og kommunikerer til din målgruppe.
Serieskolen består af to forløb – først en række online sessioner, og derefter fem boot camps som kræver optagelse. Efter de fem boot camps får du mulighed for at pitche din serieidé til DR Ultra og resten af den danske seriebranche.
Serieskolen med DR Ultra er et 3-årigt partnerskab mellem Filmtalent, herunder filmværkstederne i Aarhus, Odense, København og Viborg, og DR Ultra. Derudover deltager Manuskriptskolen for Børnefiktion som samarbejdspartner i projektet.