
Endnu en gang er Open Workshop en del af Serieskolen med DR Ultra.
Serieskolen med DR Ultra er et nationalt talentudviklingsprogram for dig, som har en fortæller i maven og gerne vil arbejde med animations- eller live-action serier til børn og unge
Professionelle fra både DR og den danske film- og tv-branche vil undervise og vejlede dig i en bred vifte af emner med fokus på, hvordan du udvikler en serieidé, fortæller episodisk og kommunikerer til målgruppen.
Serieskolen består af to forløb – først en række online sessioner som er tilgænegelig for alle, og derefter fem fysiske boot camps som kræver optagelse. Efter de fem boot camps får du mulighed for at pitche din serieidé til DR Ultra og resten af den danske seriebranche
Serieskolen med DR Ultra er et 3-årigt partnerskab mellem Filmtalent, herunder filmværkstederne i Aarhus, Odense, København og Viborg (Open Workshop), DR Ultra og Manuskriptskolen for Børnefiktion.
Læs mere om Serieskolen med DR Ultra og tilmeld dig de gratis online sessioner på Serieskolens website