Supplerende støtte er til dig, der allerede har støtte fra ét filmværksted, men som mangler produktionsudstyr eller faciliteter, som det pågældende værksted ikke kan tilbyde.
Ansøgningsprocedure
Mulighed 1: Du har støtte fra Filmværksted Viborg og ønsker supplerende støtte fra Aarhus, Odense eller København.
-
Tag kontakt til os og begrund, hvad du skal bruge af udstyr eller faciliteter til dit projekt, som Filmværksted Viborg ikke ligger inde med i din produktionsperiode.
-
Hvis din begrundelse accepteres, tager vi kontakt til det værksted, du ønsker supplerende støtte fra.
-
Det supplerende støtteværksted beslutter selv, om der gives støtte eller afslag.
-
Hvis du får supplerende støtte, aftaler du selv støttevilkårene med det pågældende værksted. Disse må ikke konflikte med vores støttevilkår. Læs derfor dine støttevilkår grundigt igennem først.
Mulighed 2: Du har støtte fra Aarhus, Odense eller København og ønsker supplerende støtte fra Filmværksted Viborg.
-
Tag kontakt til dit støtteværksted og begrund dit ønske om supplerende støtte.
-
Hvis dit støtteværksted godkender din anmodning, skal dit støtteværksted give os besked.
-
Hvis vi kan imødekomme dine udstyrsønsker, sender vi dig et ansøgningsskema, støttevilkår og støttetilsagn til underskrift.
-
I støttetilsagnet forpligter du dig til at kreditere os med logo i din film.
Kontakt Produktionsleder Marie-Louise Højer Jensen for yderligere information.